23.09.2010

Rio Tinto Alcan fjßrfestir fyrir 41 milljar­ Ý ßlverinu Ý StraumsvÝk - uppfŠrir tŠknib˙na­ og eykur framlei­slugetu

Rio Tinto Alcan mun verja 347 milljˇnum dollara, e­a sem nemur 40,6 millj÷r­um Ýslenskra krˇna, til a­ uppfŠra b˙na­ og auka framlei­slugetu ßlversins Ý StraumsvÝk Ý kj÷lfar ■ess a­ endanlega hefur veri­ gengi­ frß nřjum raforkusamningi vi­ Landsvirkjun sem samkomulag tˇkst um fyrr ß ■essu ßri.

Nři raforkusamningurinn tekur gildi 1. oktˇber nŠstkomandi og er til ßrsins 2036. Hann gerir Rio Tinto Alcan kleift a­ hŠkka strauminn Ý ßlverinu ■ar sem Ý honum er kve­i­ ß um vi­bˇtarorku sem nemur 75MW auk ßframhaldandi afhendingar ß ■eirri orku sem ßlveri­ kaupir Ý dag. StraumhŠkkunin er hluti af fjßrfestingarverkefni sem mi­ar a­ ■vÝ a­ auka framlei­slu ßlversins um 20% Ý tŠplega 230 ■˙sund tonn ß ßri, ßsamt ■vÝ a­ auka afkastagetu lofthreinsib˙na­ar og auka rekstrar÷ryggi me­ uppfŠrslu ß rafb˙na­i.

„Vi­ h÷fum ßtt ßrangursrÝkt samstarf vi­ ═slendinga Ý meira en 40 ßr og byggjum n˙ ß ■eirri gˇ­u reynslu. Gˇ­ samskipti vi­ helstu hagsmunaa­ila ß ═slandi ßttu ■ßtt Ý a­ gera ■essa tugmilljar­a fjßrfestingu m÷gulega og treysta ■annig grundv÷ll fyrirtŠkisins til lengri tÝma. ┴lveri­ veitir 450 manns atvinnu me­ beinum hŠtti og ey­ir Ý hverjum mßnu­i 1,5 millj÷r­um krˇna ß ═slandi. Ůetta eru ■vÝ gˇ­ tÝ­indi bŠ­i fyrir Rio Tinto Alcan og fyrir ═sland,“ segir Jean-Philippe Puig, forstjˇri Rio Tinto Alcan Ý Evrˇpu, Mi­austurl÷ndum og AfrÝku.

“StraumhŠkkunarverkefni ISAL er Ý takt vi­ ■ß stefnu Rio Tinto Alcan a­ ■rˇa ßfram ■Šr rekstrareiningar sem ■ykja skara fram ˙r. ISAL notar hreina orku, hefur lßgmarka­ losun grˇ­urh˙salofttegunda, nß­ fram˙rskarandi ßrangri Ý heilbrig­is-, ÷ryggis-, og umhverfismßlum og reynst ßrei­anlegur framlei­andi ß hßgŠ­av÷rum fyrir vi­skiptavini okkar,” segir Jacynthe C˘tÚ, forstjˇri Rio Tinto Alcan.

 “Vi­ erum stolt af ■vÝ a­ fjßrfesta Ý framtÝ­ ISAL. StraumhŠkkunarverkefni­ kemur til me­ a­ skapa hundru­ starfa me­an ß framkvŠmdum stendur, sem ver­a kŠrkomin vi­bˇt fyrir Ýslenskt efnahagslÝf. Verkefni­ styrkir jafnframt st÷­u okkar sem einn af stŠrstu ˙tflytjendum ß ═slandi, sem kemur jafnt ISAL sem og Ýslensku efnahagslÝfi til gˇ­a,” segir Rannveig Rist, forstjˇri Alcan ß ═slandi hf.

Gert er rß­ fyrir a­ stigvaxandi framlei­sluaukning hefjist Ý aprÝl ßri­ 2012 og a­ fullum afk÷stum ver­i nß­ Ý j˙lÝ 2014.

 

- ═tarefni

Lykilsta­reyndir um verkefni­:

  • Heildarfjßrfesting: 347 milljˇnir dollara e­a 40,6 milljar­ar krˇna
  • ┴rsverk sem framkvŠmdin kallar ß: 470
  • ┴Štla­ hßmark framkvŠmda: nˇvember 2011 me­ yfir 360 manns vi­ st÷rf vi­ verkefni­
  • ┴Štlu­ lok framkvŠmda: desember 2012
  • Framlei­sluaukning: 20% e­a ˙r 189 ■˙sund tonnum Ý 228 ■˙sund tonn
  • Einnig auki­ rekstrar÷ryggi (vi­amiklar endurbŠtur ß rafb˙na­i) og aukin afk÷st lofthreinsib˙na­ar
  • Nřr raforkusamningur vi­ Landsvirkjun, sem gildir til ßrsins 2036, gerir verkefni­ m÷gulegt
  • MikilvŠgt fyrir framtÝ­ ßlversins, sem hefur veri­ ÷flugur atvinnuveitandi Ý yfir 40 ßr og ey­ir um 1,5 millj÷r­um krˇna af gjaldeyristekjum sÝnum ß ═slandi Ý hverjum mßnu­i

Rio Tinto Alcan hefur ßkve­i­ a­ rß­ast Ý svokalla­ straumhŠkkunarverkefni Ý ßlverinu Ý StraumsvÝk (ISAL). ═ ■vÝ felst uppfŠrsla ß straumlei­urum og ÷­rum b˙na­i ßlversins sem gerir kleift a­ auka framlei­sluna Ý tŠplega 230 ■˙sund tonn ß ßri, e­a um 20%, me­ ■vÝ a­ auka vi­ rafstrauminn Ý kerunum ■ar sem ßli­ er framleitt.

Undirb˙ningur verkefnisins hefur sta­i­ lengi en ekki var­ endanlega ljˇst hvort af ■vÝ gŠti or­i­ fyrr en Ý ■essari viku, ■egar Alcan ß ═slandi og Landsvirkjun sta­festu a­ engir fyrirvarar stŠ­u Ý vegi fyrir ■vÝ a­ orkusamningur fyrirtŠkjanna frß ■vÝ Ý sumar tŠki gildi.

N˙gildandi orkusamningur ßlversins hef­i a­ ˇbreyttu runni­ ˙t ßri­ 2014, me­ m÷guleika ß 10 ßra framlengingu ef semdist um ver­. Nřr orkusamningur er hins vegar til ßrsins 2036 og ÷­last gildi 1. oktˇber nŠstkomandi.

FramkvŠmdir vi­ fyrsta hluta ■essa verkefnis, sem lřtur einkum a­ ■vÝ a­ auka rekstrar÷ryggi ßlversins me­ uppfŠrslu ß rafb˙na­i Ý a­veitust÷­inni austan vi­ kerskßlana, hˇfust fyrr ß ■essu ßri. Sß hluti var enda ekki hß­ur ■vÝ a­ samningar tŠkjust um aukin raforkukaup. Ůessi fyrsti hluti verkefnisins mi­ar a­ ■vÝ a­ tryggja a­ bilun lÝkt og s˙ er var­ ßri­ 2006, sem olli langvarandi rafmagnsleysi Ý einkum kerskßla, valdi ekki eins miklu tjˇni og ■ß. Umfang ■essa hluta er innan vi­ ■ri­jungur af heildarverkefninu.

Ekki var unnt a­ rß­ast Ý meginhluta verkefnisins – sjßlfa straumhŠkkunina og undirb˙ning hennar – fyrr en ljˇst var­ a­ samningar tŠkjust um orkukaup. N˙ liggur ■a­ fyrir og munu framkvŠmdir hefjast ß nŠstu vikum.

Um er a­ rŠ­a breytingar ß straumlei­urum Ý tveimur af ■remur kerskßlum, sem er mj÷g vi­amikil og tŠknilega flˇkin framkvŠmd.

Heildarfjßrfestingin nemur 347 milljˇnum dollara e­a 40,6 millj÷r­um krˇna ß n˙verandi gengi. Ůri­jungur kostna­arins fellur til ß ═slandi en kaup ß b˙na­i erlendis frß vega einnig ■ungt. Alls kallar verkefni­ ß 470 ßrsverk ß framkvŠmdatÝmanum og er ■ar einkum um a­ rŠ­a i­na­armenn, svo sem rafi­na­armenn, jßrni­na­armenn og smi­i, en einnig verkfrŠ­inga, tŠknifrŠ­inga og verkafˇlk.

Gert er rß­ fyrir a­ byrja­ ver­i a­ hŠkka strauminn ß vormßnu­um 2012. Hann ver­ur sÝ­an hŠkka­ur jafnt og ■Útt yfir 25 mßna­a tÝmabil, eftir ■vÝ sem vinnunni vi­ a­ uppfŠra straumlei­ara og annan b˙na­ vindur fram. Fullum afk÷stum Štti samkvŠmt ■vÝ a­ ver­a nß­ Ý j˙nÝ 2014.

Framlei­sluaukningin nŠst fram me­ ■vÝ a­ auka afkastagetu n˙verandi kerskßla og veldur mj÷g lÝtilli breytingu ß ßsřnd ßlversins. A­veitust÷­in austan vi­ kerskßlana ver­ur stŠkku­ lÝti­ eitt Ý tvŠr ßttir og nokkrir strompar ver­a hŠkka­ir til jafns vi­ hŠsta n˙verandi stromp, en allir ver­a ■eir eftir sem ß­ur t÷luvert lŠgri en sÝlˇin sem n˙ eru ß milli kerskßlanna. Breytingin ver­ur ■vÝ minnihßttar.

Til a­ mŠta framlei­sluaukningunni ver­a tvŠr elstu ■urrhreinsist÷­varnar, sem hreinsa afsogi­ frß kerum, stŠkka­ar og afk÷st ■eirra aukin. Fl˙orlosun ß hvert framleitt tonn mun ■vÝ minnka um u.■.b. 10%. MŠlingar Ý loftgŠ­ast÷­ Ý nßgrenni ßlversins, nßnar tilteki­ ß Hvaleyrarholti, sřna a­ fl˙or Ý lofti er vart mŠlanlegur og SO2 gildi eru lßg. Hvorki sˇlarhringsme­altal nÚ klukkustundarme­altal SO2 fˇr  nokkru sinni yfir heilsuverndarm÷rk ßri­ 2009 og ßrsme­altali­ er um 1/30 af umhverfism÷rkum. Einnig mun draga nokku­ ˙r hßva­a frß ßlverinu me­ nřjum og hljˇ­lßtara blßsurum vi­ ■urrhreinsist÷­varnar.

ISAL hefur sřnt mikinn metna­ Ý ÷ryggis-, heilbrig­is- og umhverfismßlum, sem birtist me­al annars Ý ■vÝ a­ fyrirtŠki­ var ÷nnur tveggja starfsst÷­va Rio Tinto Ý heiminum sem hlutu ÷ryggisvi­urkenningu forstjˇra Rio Tinto fyrr ß ■essu ßri, og losa­i ßri­ 2008 minna af fl˙orkolefnum (sem eru sterkar grˇ­urh˙salofttegundir) en nokkurt anna­ ßlver Ý heiminum samkvŠmt ßrlegri k÷nnun Al■jˇ­asamtaka ßlframlei­enda.

┴lveri­ hefur jafnframt veri­ ÷flugur vinnuveitandi Ý yfir 40 ßr. Starfsmenn ISAL eru um 450 en auk ■ess vinnur fj÷ldi verktaka a­ meira e­a minna leyti fyrir ßlveri­, a­ ˇt÷ldum afleiddum st÷rfum. Umfangi afleiddrar starfsemi er best lřst me­ ■eirri sta­reynd a­ ßrlega kaupir ISAL v÷rur og ■jˇnustu af yfir 800 innlendum a­ilum fyrir um 5 milljar­a krˇna. Alls ver­a um 40% af veltu fyrirtŠkisins eftir ß ═slandi e­a um 1,5 milljar­ar krˇna ß mßnu­i.

FyrirtŠki­ leggur einnig rÝka ßherslu ß a­ starfa Ý sßtt vi­ samfÚlagi­. Upplřsingagj÷f gegnir ■ar lykilhlutverki og birti fyrirtŠki­ m.a. ß ■essu ßri Ýtarlega sjßlfbŠrniskřrslu Ý fyrsta sinn, en ß­ur haf­i veri­ gefi­ ˙t grŠnt bˇkhald um ßrabil.

StraumhŠkkunarverkefni­ og nřr raforkusamningur vi­ Landsvirkjun styrkja ßlveri­ og treysta starfsemi ■ess til framtÝ­ar, jafnframt ■vÝ sem framkvŠmdirnar munu hafa veruleg jßkvŠ­ ßhrif fyrir Ýslenskt efnahagslÝf.


« til baka